lørdag den 17. december 2011

Forberedelser til foråret.....

Ja, selv om det jo mere er julen, som man er ved at forberede sig på, så er jeg også i gang med at forberede forårets komme.

Jeg har haft en del chilier på altanen sidste år, og de er nu kommet inden for at se om jeg kan få dem til at overvintre til næste forår. Et spændende projekt, for de er lidt kedelige ud for tiden.

Jeg har nu også gjort mig et par tanker om hvilke nye chilier, som skal tilføjes til samlingen, og jeg har derfor været på "shopping" i Fuglebjerggaards netbutik.

I dag kom så den dejlige "Vi har afsendt din pakke"-mail, så nu venter jeg bare på at postbudet kommer forbi i næste uge med følgende chili-frø: "Jalapeno Purple", "Tabago Seasoning", "Locoto", "Purple Tiger", "Elefant snabel", "Chinese 5-color" og "Aji Rød citronchili".

Så vidt jeg har læst mig til kan man allerede så chili fra februar måned af, så der er jo ikke længe til at minidrivhuset skal findes frem og gøres klar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...