lørdag den 27. oktober 2012

Lidt om bloggen

Som det jo kan ses, er det er stykke tid siden jeg har lavet mit sidste indlæg. Tiden er gået med mange ting, men den er f.eks. gå med at rykke denne blog fra blogspot til wordpress, og kigge på diverse temaer og designs.

Derfor vil du i fremtiden kunne følge mine indlæg på den "nye" blog - www.mitlilleparadis.dk - håber vi ses :0))

søndag den 12. august 2012

Lidt om hibiscus & ferieafslutning

Lige for at starte med det kedelige først, så nærmere ferien sig sin afslutning, og mandag er det atter tid til at kaste sig over arbejdet og de medfølgende opgaver....... Lidt øv, men det er nu også OK at komme igang igen.

Jeg har ikke nået at skrive så meget her på bloggen, som jeg ville..... har leget med foreningens hjemmeside, og har hjulpet en kollega, som gerne vil have en wordpress-blog, prøve at få styr på mine chilier, og så har jeg brugt en del tid i køkkenet.

Her har jeg prøvet en del forskellige ting: egne River Cottage-is, River Cottage-tomatsauce m.v. Men jeg kastede mig også ud i at lave min egen hibiscus-salt - inspireret af udsendelsen "kulinarisk rundrejse i Spanien", hvor Mario Batalo, som er kok, og skuespillerinderne Gwyneth Paltrow og Claudia Bassols sammen med madskribenten Mark Bittman rejste rundt i Spanien for at udforske hver enkelt regions kulinariske traditioner og historie.

På et af stederne, som firkløveret besøgte, brugte de hibiscus-salt til at krydre fisk med, og så gik jeg på nettet for at læse mere om hibiscus-salt, som jeg ikke havde hørt om tidligere. Det hele endte i hjemmelavet hibiscus-salt, en bog fra biblioteket om hibicus.... og indkøb af en hibicus til stuen.


Så nu skal man bare igang igen, og og se frem mod den næste lange ferie..... juleferien, hvor der jo skal tænkes over, hvilke frø man skal sætte til spiring i løbet af foråret :0)))

torsdag den 2. august 2012

Har besluttet mig...... tror jeg nok....

Jeg har jo længe leget med tanken om at flytte denne blog til en wordpress-blog for at kunne holde mere styr på mine chilier.

Jeg har afprøvet en masse blogs, wordpress.... overvejet Joomla og meget andet, men er igen gået tilbage til den blogspot-blog, som jeg satte op for at afprøve det at have en blogspot udelukkende om mine chilier.

Nu er jeg så begyndt at fylde oplysninger om mine chilier på denne blog - chiliparadiset.blogspot.dk - og har besluttet mig for - igen - at vælge en blogspot-blog til mine chilier..... indtil jeg får nye idéer :0))

Jeg synes at blogspot er nemmere at arbejde med end wordpress, når det gælder om at lægge billeder på de forskellige indlæg, men jeg kunne godt tænke mig at blogspot var lige så funktionel som wordpress...... bare begrebet etiketter/tags er nemmere at arbejde med i wordpress, men indtil videre bliver det altså blogspot.... igen :0))

I virkeligheden er mit problem nok at det mere er en hjemmeside, som jeg skal bruge for at samle oplysningerne om mine chilier, men det emne vil jeg tænke mere over......

mandag den 30. juli 2012

Man kan da godt blive lidt træt.......

Den sidste uges vejr har jo budt på sommertemperaturer, og det har vi jo ikke været så vant til i denne sommer. Det var nok grunden til at jeg var lige ved at overset chilierne og deres behov for vand.

Den, som havde det værst, var min "Habanero Chocolate", som måtte reddes akut..... altså ind i badekarret med den, og så i en spand så den kunne stå i vand natten over.

Næste morgen var den allerede klar til at komme tilbage på sin plads på altanen, hvor den igen står flot :0))

lørdag den 28. juli 2012

Leftie er færdig :0))

Så blev jeg endelig færdig med min første "Leftie", og tankerne er allerede i gang med at lave det næste :0))

Jeg kunne godt tænke mig at lave en udgave kun i multifarvet garn - ved godt at stribeeffekten fra bladenes garn så smutter lidt, men til gengæld vil bladene blive i forskellige farver - alt efter garnets skiftende farver.

Jeg leger også med tanken om at lave et "Leftie" i en grøn udgave (jeg elsker grønt!!!), men skal lige ha' fundet den helt rigtige kombination af grønne farver.

Jeg havde store problemer med at komme i gang med "Leftie" - det er nemlig min første engelske opskrift, så jeg skulle lige finde ud af, hvad de forskellige engelske strikkebegreber dækkede over. Da jeg først var kommet i gang (efter flere ganges hivende garn op igen), var mønstret ret nemt og det gik bare derudad :0))

onsdag den 25. juli 2012

Lidt nyt fra "Chililand"

Jeg syntes jo at jeg kom lidt sent  i gang med min chilisåning, og var derfor ret spændt om jeg overhovedet ville få noget ud af mine chilier i år.

Men der er gang i de fleste af dem (omkring en 16 stykker), og de er alle flyttet ud på altanen, hvor de næsten alle sammen er ved at blomstre.

Bedst går det med "Elefant Snabel", som nu har fået sin først frugt, men andre er ved at komme efter det - det har jo også hjulpet lidt at denne uge har budt på højere temperaturer og varmere nætter :0))

Der er også gang i "Black Namaqualand", som har fået nogle søde, små lilla blomster, så nu er det bare at vente på frugterne :0))


Jeg roder stadig med at samle lidt mere om mine chilier på en wordpress-blog også, men synes stadig at en blog måske ikke er helt det bedste sted at samle informationerne. Det er ikke helt nemt arbejde med sider og indlæg (ja, det er nemt nok at lave, men jeg synes at den er gal med funktionaliteten af sider og indlæg) for man bliver nødt til at bruge begge dele, hvis man vil have glæde af forskellige funktionaliteter..... og så skal der jo pludselig opdateres begge steder - og det ville jo være rart at det kun var et sted :0))

Nå, men med alle disse tanker i hovedet, er det jo godt at man lige er startet på ferie...... :0)))

fredag den 20. juli 2012

Leftie på pindene

Jeg gør det tit..... falder for strikkeopskrifter på engelsk, men jeg synes godt nok ikke at de er nemme at strikke!

Denne gang var jeg dog faldet over et sjal ("Leftie" af Martine Behm), som jeg virkelig godt ville strikke..... opskriften var igen på engelsk. Og denne gang blev det lidt anderledes for der blev jeg vist stædig...... tænkte at der er så mange andre, som strikker ud fra engelske opskrifter, så det måtte da også være muligt for mig.

Jeg fandt lidt sjovt garn i gemmerne og ensfarvet hvidt silkegarn fra Netto, og så gik jeg i gang med at strikke en prøve (jeg måtte dog lige kaste mig ud at oversætte strikkeopskriften til dansk (til eget brug) for at holde styr på alle rækkerne). Jeg måtte godt nok starte forfra mange gange, google efter strikkevideoer på YouTube for at lidt bedre forklaringer på forkortelser m.v.

Jeg sad dog stadig tilbage med et par forståelsesproblemer, men fik en masse hjælp fra Ulla, som selv har strikket "Leftie", og nu kører det derudad...... og det er ikke sidste gang jeg kaster mig over en engelsk strikkeopskrift :0))

tirsdag den 17. juli 2012

Luksus Advieh a la Camilla Plum

Det gik jo godt sidste gang jeg kastede mig ud at lave en krydderiblanding selv, så jeg prøvede lige en gang til...... så kyllingen kunne få lidt krydderi :0))

Nu er det jo ikke fordi jeg selv kombinerer krydderiblandingerne - det er lige som med madlavning og strikning: jeg har det bedst, hvis jeg har en opskrift at følge..... så denne gang blev blikket vendt mod Camilla Plums opskrift på "Luksus Advieh".

Det hele blev varmet på panden, kølet af inden turen gik i den elektriske kaffemølle - billedet viser både en før og efter indtryk, selvom den endelige udgave af krydderiblandingen også fik tilsat lidt hele tørrede rosenblade for et syns skyld :0))

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...