onsdag den 28. marts 2012

Større potte til chilien elefant snabel og dens venner

En af weekendens andre opgaver bestod i at plante de chilier, som er spiret frem, over i nogle lidt større potter.

Jeg var lidt spændt på, hvordan det skulle gå, for chili-spirerne er jo meget sarte og små, men samtidig skal de jo have mere plads og noget at gro af, så jeg tog chancen og gik i gang.

Jeg gik stille til værks, forsøgte at skåne de små, fine planter og rødder mest muligt, men jeg var dog ret spændt på at omplantningen ville ødelægge de få chili-frø, som har spiret.

Her - et par dage efter omplantningen - har de små chili-planter det fint, og ser ud til at ha' klaret weekendens omplantningsoplevelser.

Jeg lurer stadig på alle de øvrige chili-frø, som jeg har sat..... der sker ikke meget - udover at en af de øvrige chili-sorter, som jeg har sået - chilien 5-color - har beriget min lille forspire-verden i vindueskarmen med en lille fin spire...... bare den nu overlever?

søndag den 25. marts 2012

Så er de første krydderurter plantet

Da jeg kørte hjem fra arbejde i fredags, besluttede jeg mig for at jeg havde brug for en tur forbi gartneren - jeg er sikkert ikke den eneste, som synes at en tur til gartneren er et dejligt frirum :0))

Min plan var egentlig bare at gå lidt rundt for at se på planterne og få "lidt farve ind på nethinden" inden jeg kørte hjem på weekend.

Jeg gik ned til området med krydderurter, og sørme om det ikke var tilbud på krydderurter - 2 for 25,- (normalpris for en enkelt var kr. 39,95).

Det tilbud kunne jeg ikke stå for, så der røg 2 slags rosmarin, 3 slags timian, 1 oregano, 1 bronzefennikel og 1 bredbladet persille i vognen (den havde jeg bare med for syns skyld..... :0)))

I går måtte jeg så kigge lidt nærmere på de 2 hjemmelavede højbede, hvor sidste års krydderurter havde fået lov til at stå vinteren over. Begge højbede krævede en kærlig hånd, før jeg kunne plante de nyindkøbte krydderurter, så det var bare om at komme i gang.

Højbedene før

Højbedene efter

Udover de nyplantede krydderurter indholder højbedene også et par jordbærplanter, purløg, havesyre, kinesisk hvidløgspurløg og et par små blåbærbuske, som alle har klaret vinteren. Heldigvis er der stadig plads til flere krydderurter, så jeg er ikke færdig med at shoppe krydderurter for i år :0))

Efter at krydderurterne var plantet, lavede jeg et plast-telt af affaldsposer, som jeg lægger over krydderurterne om natten, så de bliver beskyttet lidt inden til det bliver varmere om natten.

onsdag den 21. marts 2012

Chilien Elefant snabel - nu med støtte

Som tidligere skrevet har jeg jo ikke så stort held med de chilifrø, som jeg har sået, men undtagelsen er "Elefant snabel" hvis fine spirer nu er så store at de har brug for lidt støtte - både for ikke at blive ødelagt, men også for at blive mere lige i deres vækst.

De små planter er dog stadig for skrøbelige til at blive plantet om, så de står stadig i den mælkekarton, som de blev plantet i.

Jeg håber snart at komme planter de 2 små planter om, så de kan få hver sin potte, og få lidt mere kraft fra den jord, som de bliver plantet i.

mandag den 19. marts 2012

Et par gode billeder af fugle...... :0))

Jeg har igen været ude at lufte kameraet, og turen er endnu en gang gået til en nærliggende mose (som dog ikke er verdens største mose :0)), og her er det blevet til et par gode "skud" af en sovende andrik og en af mosens svaner.


Personlig er jeg nok mest stolt af billedet af svanen, hvor genspejlet også kan ses. Næste opgave må blive at fange et billede af en af mosens ænder...... mens de ikke sover :0))

Begge billederne kommer med i denne måneds årskavalkade, og så må vi se om en af dem også bliver månedens vinder.

søndag den 18. marts 2012

Man kan slappe af på mange måder

Jeg leger en del med Google og alle dens funktioner, da jeg gerne vil samle min mail og kalender på min gmail.

Nu er jeg så lige ved at lege med at give andre brugere adgang til at blogge på min blog, og derfor er dette indlæg lavet for at teste, hvordan det ser ud på bloggen, når man blogger fra en anden gmail-konto.

Det interesssante er at se om læserne på bloggen over hovedet kan se at dette indlæg er udgivet af en anden blogger.

Arbejde i går, afslapning i dag

Dagen i går blev for en gangs skyld brugt i haven..... fik plantet et par forårsblomster og gødet alle bedene inden søndagens regnvejr kom forbi.

Haveparasolen kom også frem fra sit skjul i skuret, og så blev bedene lige studeret endnu en gang og kameraet fandt vej til et par billeder af de forårsbebudere, som nu står i fuld flor.

Der blev også rodet lidt i de to højbede, som jeg lavede for et par år siden - der skal årets krydderurter plantes...... snart håber jeg!

I dag har regnen allerede overtaget, men vi kommer jo ud alligevel..... hunden skal jo luftes, og man kan da også gå på havevandring i regnvejr (her står hunden dog af, og bliver inden for i tørvejr :0)))

Resten af dagen skal nok bruges på at hygge..... strikke, lave lidt hjemmeside og mon ikke der også skal drømmes lidt om krydderurter og chilier i haven :0)

lørdag den 17. marts 2012

Chili-såning - noget jeg kan lære mere om!

Som tidligere skrevet, så har jeg jo sået en del chilier, men jeg må sige, at jeg ikke har meget held med opgaven!

Jeg har sået ca. 20 chilier af forskellige sorter - blandt andet også nogle af frøene fra de chilier, som jeg havde sidste år, men det er ikke mange af dem, som har spiret.

Jeg har størst held med "Elefant Snabel", "Explosive Ember" og "Christmas Pepper" - de sidste er også de 2 chilier, som har overvintret bedst fra sidste år..... altså er det nogle af de chilier, som jeg allerede har.

De øvrige chilier, som lader vente på sig er: "Jalapeno Purple", "Tabago Seasoning", "Locoto", "Purple Tiger", "Chinese 5-color" og "Aji Rød citronchili" - lidt irriterende at de ikke spirer, for jeg faldt for deres farver og chilifrugternes udseende i Fuglebjerggaards webshop.

mandag den 12. marts 2012

Møn - det bedste sted.

Jeg er kommet på Møn i gennem mange år, for mine forældre var ivrige campister, så alle weekender, ferier og sommerferien blev brugt i campingvognen, som stod på Camping Møns Klint.... 3 km fra Møns Klint.

Campinglivet er dog stoppet for mange år siden, men ca. hvert 2. år lejer vi en hytte (altså ikke den på billede!) på campingspladsen, pakker hund, kusine, mor og habbenkut, og kører til Møn for at nyde en forlænget weekend der.

Programmet for dagene i den forlængede weekend er gerne det samme.... alle de kendte steder - Stege, Liselund, Hunosøen, Klintholm Havn, Borre, Hjertebjerre, Jydelejet og klinten m.v. - besøges i løbet af formiddagen, mens eftermiddagen gerne bruges i - og omkring - hytten på campingspladsen, hvor der jo er det sædvanlige campingliv - hyggeligt..... selv hunden blev mønbo efter et enkelt ophold, og nyder nu opholdene i fulde drag :0))

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...