lørdag den 21. januar 2012

Mere om chilien Explosive Ember

Jeg har tidligere skrevet lidt om chilien "Explosive Ember" (Capsicum annuum), som jeg købte på en tur til Gartneriet Toftegaard. Der var interesse for denne chili fra læserne af bloggen, som spurgte mere ind til dens styrke - noget jeg ikke havde nævnte i mit tidligere indlæg. Derfor vil jeg lige samle lidt mere fakta i endnu et indlæg - sammen med et smuk januar-foto af "Explosive Ember" (Capsicum annuum).

Det er en af de mindre chilier - den bliver ca. 30 - 40 cm højde og ligner et lille fint busket træ, og er desuden meget velegnet til krukker eller potter. Chilifrugterne har ifølge Gartneriet Toftegaard's hjemmeside en styrke på 5 og er dermed en af de stærkere af chilisorterne - selv om der er lang vej til Gartneriet Toftegaard's stærkeste chilier, som er på styrke 10++++. Chilifrugterne har - i begyndelsen - en smuk dyb lilla farve, men efterhånden som frugterne modnes, går farven over i orange for at ende i en dejlig rød farve.

Jeg har - for første gang - sået chilifrø, men vil også prøve at så et par af frøene fra "Explosive Ember"  (Capsicum annuum), så jeg måske kan få en ekstra plante til vindueskarmen eller altanen (når vejret altså er det til :0)))

4 kommentarer:

  1. Det lyder som en rigtig god chili, der er værd at prøve.
    Hvis du har en enkelt eller to frø fra én af dine chilifrugter, som du kan undvære, så vil jeg gerne prøve at så den? Jeg sender gerne en frankeret svarkuvert til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne

      Jamen det har jeg da..... og sender gerne...... :0))

      Kan vi mailes ved på mitlilleparadis(snabela)gmail.com??

      Slet
    2. Hvor lyder det dejligt - mange tak.
      Jeg har sendt en mail til dig og så tales vi ved der :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...