lørdag den 16. januar 2010

Bjergte

Sidste år ved juletid fik jeg en sød lille sammenplantning, som blandt andet indeholdt en lille plante med flotte røde bær. Da foråret kom, blev planten sat i en potte, hvor den klarede sig fint.
På et tidspunkt syntes jeg dog at den skulle have lidt mere plads, så den blev plantet ned i et af havens bede – det kunne den ikke lide, så den forsvandt. Jeg var dog besluttet på at den lille plante med de flotte røde bær skulle have en plads i haven, så jeg gik i gang med kigge mine havebøger igennem…. og der fandt jeg den lille plante: "Bjergte" (Gaultheria procumbens), og så gik turen til gartneren!

Gartneren havde selvfølgelig en "Bjergte" (hvilket Netto også har haft…. og det er til billigere penge end gartneren :0)), og kunne fortælle at det faktisk var en surbundsplante. Så beriget med en "Bjergte" og 50 liter surbundsplantejord, gik turen hjem for at plante den nye "Bjergte" i haven.
Det lidt specielle ved "Bjergte" er at den har disse flotte røde bær, som lyser dejligt op i vinterens sne, men også at de røde bær – på et tidspunkt – kommer til at ligne små klokker. I ugeblad læste jeg desuden at de små røde bær, når man presser dem, dufter af tyggegummi – hvilket faktisk er rigtigt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...