mandag den 30. juli 2012

Man kan da godt blive lidt træt.......

Den sidste uges vejr har jo budt på sommertemperaturer, og det har vi jo ikke været så vant til i denne sommer. Det var nok grunden til at jeg var lige ved at overset chilierne og deres behov for vand.

Den, som havde det værst, var min "Habanero Chocolate", som måtte reddes akut..... altså ind i badekarret med den, og så i en spand så den kunne stå i vand natten over.

Næste morgen var den allerede klar til at komme tilbage på sin plads på altanen, hvor den igen står flot :0))

lørdag den 28. juli 2012

Leftie er færdig :0))

Så blev jeg endelig færdig med min første "Leftie", og tankerne er allerede i gang med at lave det næste :0))

Jeg kunne godt tænke mig at lave en udgave kun i multifarvet garn - ved godt at stribeeffekten fra bladenes garn så smutter lidt, men til gengæld vil bladene blive i forskellige farver - alt efter garnets skiftende farver.

Jeg leger også med tanken om at lave et "Leftie" i en grøn udgave (jeg elsker grønt!!!), men skal lige ha' fundet den helt rigtige kombination af grønne farver.

Jeg havde store problemer med at komme i gang med "Leftie" - det er nemlig min første engelske opskrift, så jeg skulle lige finde ud af, hvad de forskellige engelske strikkebegreber dækkede over. Da jeg først var kommet i gang (efter flere ganges hivende garn op igen), var mønstret ret nemt og det gik bare derudad :0))

onsdag den 25. juli 2012

Lidt nyt fra "Chililand"

Jeg syntes jo at jeg kom lidt sent  i gang med min chilisåning, og var derfor ret spændt om jeg overhovedet ville få noget ud af mine chilier i år.

Men der er gang i de fleste af dem (omkring en 16 stykker), og de er alle flyttet ud på altanen, hvor de næsten alle sammen er ved at blomstre.

Bedst går det med "Elefant Snabel", som nu har fået sin først frugt, men andre er ved at komme efter det - det har jo også hjulpet lidt at denne uge har budt på højere temperaturer og varmere nætter :0))

Der er også gang i "Black Namaqualand", som har fået nogle søde, små lilla blomster, så nu er det bare at vente på frugterne :0))


Jeg roder stadig med at samle lidt mere om mine chilier på en wordpress-blog også, men synes stadig at en blog måske ikke er helt det bedste sted at samle informationerne. Det er ikke helt nemt arbejde med sider og indlæg (ja, det er nemt nok at lave, men jeg synes at den er gal med funktionaliteten af sider og indlæg) for man bliver nødt til at bruge begge dele, hvis man vil have glæde af forskellige funktionaliteter..... og så skal der jo pludselig opdateres begge steder - og det ville jo være rart at det kun var et sted :0))

Nå, men med alle disse tanker i hovedet, er det jo godt at man lige er startet på ferie...... :0)))

fredag den 20. juli 2012

Leftie på pindene

Jeg gør det tit..... falder for strikkeopskrifter på engelsk, men jeg synes godt nok ikke at de er nemme at strikke!

Denne gang var jeg dog faldet over et sjal ("Leftie" af Martine Behm), som jeg virkelig godt ville strikke..... opskriften var igen på engelsk. Og denne gang blev det lidt anderledes for der blev jeg vist stædig...... tænkte at der er så mange andre, som strikker ud fra engelske opskrifter, så det måtte da også være muligt for mig.

Jeg fandt lidt sjovt garn i gemmerne og ensfarvet hvidt silkegarn fra Netto, og så gik jeg i gang med at strikke en prøve (jeg måtte dog lige kaste mig ud at oversætte strikkeopskriften til dansk (til eget brug) for at holde styr på alle rækkerne). Jeg måtte godt nok starte forfra mange gange, google efter strikkevideoer på YouTube for at lidt bedre forklaringer på forkortelser m.v.

Jeg sad dog stadig tilbage med et par forståelsesproblemer, men fik en masse hjælp fra Ulla, som selv har strikket "Leftie", og nu kører det derudad...... og det er ikke sidste gang jeg kaster mig over en engelsk strikkeopskrift :0))

tirsdag den 17. juli 2012

Luksus Advieh a la Camilla Plum

Det gik jo godt sidste gang jeg kastede mig ud at lave en krydderiblanding selv, så jeg prøvede lige en gang til...... så kyllingen kunne få lidt krydderi :0))

Nu er det jo ikke fordi jeg selv kombinerer krydderiblandingerne - det er lige som med madlavning og strikning: jeg har det bedst, hvis jeg har en opskrift at følge..... så denne gang blev blikket vendt mod Camilla Plums opskrift på "Luksus Advieh".

Det hele blev varmet på panden, kølet af inden turen gik i den elektriske kaffemølle - billedet viser både en før og efter indtryk, selvom den endelige udgave af krydderiblandingen også fik tilsat lidt hele tørrede rosenblade for et syns skyld :0))

mandag den 16. juli 2012

Passionsblomsten i blomst!

Jeg har jo skrevet tidligere om min passiosnblomst, og nu er det endelig lykkes for mig at få et billede af en af blomsterne:


Jeg prøver hvert år at finde en ny sort, og gerne i en ny farve, og i år er den altså blevet tofarvet i stedet for ensfarvet - det er nu meningen at den skal se sådan ud :0))

I år er det en passionsblomst, som hedder "Eugenie Empress", som jeg har valgt. Lige nu har den en masse knopper, og den vokser godt og er ved at tage en turen hen over vores indgangsparti. Den har dog ikke så meget fart på som andre sorter, som jeg har haft tidligere, men den gør det nu godt alligevel. Det vigtige er jo også at den er rig på blomster, og det er den!

søndag den 15. juli 2012

Så er der "sjov" på krydderiglasene :0))

Jeg har jo kæmpet lidt med at finde etiketter til mine krydderiglas. Jeg har kigget på nettet for at finde nogle sjove etiketter, men har ikke rigtigt kunne finde noget.

Så faldt jeg over et indlæg på en blog, hvor bloggeren foreslog at man brugte masking tape til sine krydderiglas, og det tiltalte mig! Dels kan man få et utal af varianter af sjove masking tapes, men det er også nemt at sætte (eller tage af) glasene, og med et par ruller masking tape i husholdningen, har man etiketter til mange krydderiglas. Så nu er de nye krydderiglas med indhold sat frem på hylden, og der står de med deres små, fine etiketter.

tirsdag den 10. juli 2012

Krydderiblandingen "Garam Masala Royal"

Så har jeg endelig fået testet min elektriske kaffemølle og fået lavet den første krydderiblanding.... godt nok efter opskrift fra Kille Enna, men det gør vel ikke noget :0))

Jeg var lidt spændt på, hvordan det hele skulle ende - det ser jo rimelig nemt ud, når Camilla Plum eller Anne Hjernø ordner den slags i køkkenet. Men man glemmer jo nemt, at alle ingredienserne også skal købes ind - så jeg har shoppet en del hele krydderier for at kunne klare opgaven.

Så der blev altså målt og vejet af, og så skulle det hele lige varmes lidt på en varm pande...... pas på ikke at komme til at brænde krydderierne af, for så ændre de helt smag!

Det hele endte lykkeligt (selvom jeg ikke kom chiliflager i.... af hensyn til en af de andre spisende :0)), og resulterede i en "Garam Masala Royal a la Kille Enna", som blev brugt til at krydre kyllingestykker til frokosten med...... og det smagte godt!

Garam Masala Royal a la Kille Enna

søndag den 1. juli 2012

Varer fra Fuglebjerggaard er kommet

I går var den flinke postmand forbi for at aflevere mine bestilte varer fra Fuglebjerggaard.

Det er jo "farligt" med at alle de have- og madprogrammer, som vises i tv...... man bliver jo inspireret til nye emner hele tiden :0)) Nu er jeg så blevet fanget lidt af det med at lave sine egne krydderiblandinger, når man skal bruge dem, så de er friske og har et god smag.

I første omgang har jeg dog brugt tiden til at få købe nogle af de ting, som man skal bruges til krydderiblandingerne - f.eks. er tørrede lime eller rosenblade jo ikke lige til at få alle steder. Men efter lidt kiggen på nettet og indkøb hos diverse grønthandlere, er jeg vist ved at være klar til at lave den første krydderiblanding.

Slaget med den elektriske kaffemølle (som jeg også har fået indkøbt) skal stå til aftenens middagsmåltid - kødet er valgt, men jeg tænker stadig lidt over, hvilken krydderiblanding skal der laves...... svaret kommer nok til mig i løbet af dagen :0))
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...