mandag den 28. maj 2012

Så er den pinseferien snart forbi :0(

Selv om vi jo kun har haft en ekstra dag fri i denne omgang, har det nu været dejligt. Jeg har brugt tiden på chilierne og en gang storoprydning i soveværelset - og særligt mit klædeskab. Dene sidste opgave er endt i flere sække tøj m.v., som skal køres til genbrugspladsen.... dejligt :0)

Der har også været tid til at plante et par chilier om, men også til at finde mere information, som de chiliplanter, som p.t. står med fine spirer. Informationen om de enkelte chili vil jeg prøve at samle sammen til denne blog (eller skulle man nu lave en særlig chili-blog?? :0)))

Som det også kan ses, har der også været tid til at tage et par billeder af vores klematis, selvom jeg må indrømme at jeg ikke har været så flittig med kameraet på det sidste - det håber jeg at kunne gøre noget ved snart, for der går nok ikke mange uger før de første roser er på vej. Flere af mine roser har fine knopper, og jeg glæder mig bare til at se dem i fuld flor igen!

onsdag den 23. maj 2012

Traske, traske traske..... til Ladywalk 2012

I mandags var jeg - sammen med en del af mine kollegaer - ude at gå til dette års Ladywalk. Man kunne vælge mellem ruterne 7 km eller 12 km, og vi var ikke i tvivl..... 7 km var vist vores rute :0))

Turen gik gennem Københavns gader på årets varmeste sommerdag - det kan godt være at den faldt et andet sted i landet ifølge meteorologerne, men det var varmt nok til os.

Vi klarede turen på ca. 1 1/2 time, og da vi ikke lige frem havde trænet meget op til dagen, var vi selv ret stolte af resultatet. Årets Ladywalk havde forøvrigt over 38000 deltagere - det er mange mennesker!

Vi har forøvrigt tænkt os at deltage i næstes års arrangement, og måske træne lidt op til dagen :0)

Skal for øvrigt lige undskylde for at indlægget kom på bloggen, før det var helt klart :0/

mandag den 21. maj 2012

På slap line i køkkenet....

Jeg faldt over en opskrift på butterdejspizza af Gordon Ramsey i min kogebogssamling på hylden, og syntes at den da skulle afprøves. Det hele endte dog med at jeg lavede lidt ændringer - mest fordi vi kun er 2 personer, og opskriften var til 4 personer, og resultatet af at jeg har været i køkkenet næsten uden opskrift (og "bygget" min egen) skal da også lige foreviges.

Jeg brugte:
2 butterdejsplader á ca. 75 gram stykket (brugte 2 færdige plader fra en pakke med 6 stks i)
250 gram spinat
Ca. ½ tsk revet muskatnød
Salt og peber
En klat smør
1 spsk marscarpone
50 gram revet parmesan
6 - 7 cherrytomater
6 - 8 kviste timian og oregano
6 skriver chorizo-pølse
1 æg (der skal bruges så lidt æg til at pensle 2 plader med, så det vil jeg udelade næste gang)

Først blev ovnen sat på ca. 180 grader, og så kom de 2 butterdejsplader på bageplade, og blev lagt på en bageplade. Der skulle skæres en kant på ca. 1 cm hele vejen rundt i kanten af butterdejspladen - tænkte at det da var lige meget, men gjorde det nu alligevel..... og det gave en fin kant, som kunne holde på fyldet.

Spinaten blev skyllet, smørret kom på en pande, så blev spinaten tilsat sammen med salt, peber og revet muskatnød. Det hele blev varmet igennem til spinaten faldt sammen, og så blev det lagt til afkøling - og afdrypning - på et stykke køkkenrulle.

Timian, oregano og cherrytomater blev skyllet. Timian og oregano blevet hakket, mens cherrytomaterne blev halveret. Kanten, som jeg havde skåret på butterdejspladerne blev smurt med ægget, som var sammenpisket - som tidligere skrevet var det lidt splid af ægget, for der skal bruges så lidt :0))

Da spinaten var afkølet, blevet den blandet med marscarponen sammen med halden af parmesanen, salt og peber, og spredt ud over butterdejspladerne. Herefter kom det hakkede timian og oregano samt de halverede cherrytomater på, 3 skiver chorizo-pølse på hver af butterdejspizzaerne, og til slut det sidste af parmesanen.

Butterdejspizzaerne kom i ovnen i ca. 20 minutter, og det er ikke sidste gang, at de bliver lavet!!

En færdig butterdejspizza :0))

søndag den 20. maj 2012

Labels til krydderiglas.....

Jeg roder stadig med at finde nogle sjove labels, som jeg kan bruge til krydderiglas m.v., og er faldet over et par sites, som måske kan have andres interesse.

Jamlabelizer.com synes jeg er værd at kigge nærmere på..... her kan man sætte sig egen tekst ind på et par forskellige færdiglavede etiketter, og herefter printe eller gemme filen. Eneste kedelig ting er at man ikke kan bruge æ, ø og å, men det kan man måske overse. Man kan vist vælge andre labels ved at købe dem, men så langt er jeg ikke nået :0))

Blog.worldlabel.com er også spændende, for der er en masse labels, som man kan downloade gratis. Man har også mulighed for at købe labels med de tryk, som man synes om. Men jeg er på jagt efter labels, som jeg selv kan skrive på og printe ud, så de mange downloads er mere interssante.... synes jeg.

lørdag den 19. maj 2012

Hvide jordbær og roser....

I går smuttede jeg endnu en gang forbi gartneren - vi var nemlig kommet til at tale om blå lupiner :0)) Det eneste jeg ved om lupiner er at de fås i flere farver, og at de spreder sig. Jeg havde da også fundet ud af, at det var en staude, men ellers var jeg lidt "blank".

Efter et kort studie hos garnteren, var jeg lidt mere opdateret..... planten blomstrer i juni - aug, og bliver ca. 80 cm høj - stor sag til vores lille have :0)) Så faldt jeg over en dværg-lupin "Lupinus polyphyllus - Camelot blå", som "kun" bliver ca. 50 cm høj - den blev udvalgt!

Turen gik så hjemad..... ja altså, der kom også en hvid jordbær med ananassmag med i kurven. Jeg er blevet lidt glad for jordbærplanter - det er jo ikke fordi de får deres eget stykke jord, som jordbær traditionelt få. Nej, jeg bruger dem som kantplanter i mit højbed, så de flotte jordbær kan hænge ud over kanten af højbedet, mens de bliver modne. Jeg har egentlig holdt mig til sorten "Cordoza", men er pludselig blevet mere opmærksom på de mange sjove sorter af jordbær der findes. Min veninde har f.eks. en sort som har pink blomster.... bærrene skulle ligne små skovbær - det skal studeres nærmere hen over sommeren :0))

Vel hjemme igen var det så med at komme i arbejdstøjet for at få sat det hele - havde jo også et par roser ("Blue for you" og "Queen of Sweden"), som endnu ikke var kommet i jorden, så der var planter nok at sætte.

Så i gang med at grave hullerne - placeringen af de enkelte planter var på plads, så det var bare om at komme i gang. Jordbærplanten blev hurtig sat i højbedet, mens roserne og den lille lupin skulle om i vores baghaven.

Jeg havde jo 2 pladser ledig til roserne (tror faktisk at der en 3. plads også :0))), så de kom ned der. Den lille lupin fandt også sin plads - så man også kan se dens flotte blomster inde fra stuen. Hele processen blev kyndigt fulgt af overgartneren (hunden), som ikke lader vores havearbejde gå uovervåget hen.......

Der blev dog også tid til at tage et par billeder af de mange planter, som ser ud til at trives og er som (eller snart vil være) i blomst. Det er herligt med denne årstid, hvor det bliver mere spændende at fotografere i haven..... nu kommer der endelig farver på :0))


Akebia

Jordbærblomst

Rød basilikum

I dag skal der så kigges nærmere på mine små chili-spirer, som vist trænger til at blive ompottet, så der kan komme lige mere gang i deres vækst..... men mere om det senere :0))

onsdag den 16. maj 2012

Masai og roser

Jeg må indrømme at jeg er typen, som synes at tøj og sko er dyre sager, når man skal betale mellem kr. 500,- til kr. 1000,- på stk. - men igår flottede jeg mig og købte hele 2 Masai-tunikaer..... til i alt kr. 1400,-

Igår var det blevet tid til at afholde bestyrelsesmøde i den forening, som jeg er med i. Det betyder næsten altid, at jeg drager til Ishøj for at hente min veninde, og så går turen til Wawes i Hundige eller andre spændende steder i det område.

I går var altså ingen undtagelse...... ud til Wawes og Bilka og deres havecenter :0)) Først faldt mit øje dog på en rød tunika i en af butikkerne ved siden af Bilka. Den måtte jeg altså lige kigge nærmere på, og så skulle den også prøves..... og så var der lige endnu en rød tunika - dog med striber, som også lige fangede min øje. Den kom også ind i prøverummet, og da de begge sad perfekt, kunne jeg ikke lade dem hænge...... er ved at være træt af Zizzi's tøj, som jeg ikke helt synes har min pasform!!

Efter det store indkøb gik turen til Bilkas havecenter. Her drøner vi så rundt og ser på blomster, krukker og alt det andet, som havecentret byder på. Jeg skulle selvfølgelig også lige en tur forbi roserne..... Skulle lige se om de havde rosen "Queen of Sweden", som jeg har læst om på Signe's vals. Og jo, der var sørme en flot udgave af rosen, som kom med i kurven...... :0))

I haven er der heldigvis lige plads til en rose i det ene bed, mens der er en rose, som er gået ud i det andet bed :0))) - ergo må der jo kunne købes hele 2 roser, ikk?? Den anden rose, som er blevet er "Blue for you" - den ligner meget "Rhapsody in Blue", som vist har "forladt" mit bed i løbet af vinteren :0)).

Efter rundturen i havecentret gik turen til selve Bilka, hvor vi fik gjort vores huslige indkøb. Indkøbsturen var dog ikke helt slut, for tæt på de lokaler, som vi bruger til vores bestyrelsesmøder, ligger et stor asiatisk supermarked...... og her brugte vi også lige lidt penge...... på en masse spændende spiselige ting til asiatiske retter :0))

tirsdag den 15. maj 2012

Tror at jeg er bagud........

Jeg har jo sået en masse chilier i år, men der er ikke mange, som er blevet til noget. Jeg har haft mest held med de sorter, som jeg allerede har fået til at overvintre (Explosive Ember og Christmas Pepper), men jeg har da også fået et par planter fra en af de chilier (Sibirisk Huspeber), som ikke klarede vinteren.

Jeg bestilte jo en del chilifrø fra Fuglebjerggard og Bjarne's frø og planter, og da den sidste sending, som kom fra Bjarne's frø og planter, var inden for døren, såede jeg en omgang chilier til.

Og denne gang er jeg så mere heldig med at få frøene til at spire, men nu er vi jo kommet ind i maj måned, og nu er jeg lidt bange for at de små planter ikke vil blive til så meget i år, fordi de er kommet så sent.

De små planter bliver dog ikke kasseret, men inden længe er det tid til at sætte dem over i større potter, så de kan få lidt mere at gro af. Jeg håber så at de tager revance og bliver så store, at de kan nå at sætte frugter.

mandag den 14. maj 2012

Årets passionsblomst er plantet!

Det er efterhånden blevet en tradition at jeg planter en passionsblomst ved et espalie, som sidder på vindfanget ved vores hoveddør. I år er selvfølgelig ingen undtagelse.... fandt en flot passionsblomst ved gartneren i torsdags, og den kom med hjem!

Denne gang har jeg valgt en passionsblomst, som hedder "Eugenie Empress", som er tofarvet - rosa og hvid. Desværre er der jo ikke blomster i endnu, så I må nøjes med et billede af dens flotte, grønne blade, som er meget større end bladene på de passionsblomster, som jeg har haft tidligere.

Jeg satte planten i lørsdags...... men er stadig lidt spændt på om det måske var lidt for tidligt - meteorologerne er jo ikke ligefrem rundhåndede med sol og varme for tiden! Jeg håber dog at den klarer sig, for den har en af havens bedste pladser, som er tæt på huset og i læ - jeg krydser i hvertfald fingre, og håber snart at kunne vende tilbage med billeder af dens flotte blomster.

søndag den 13. maj 2012

Evernote til madopskrifter

Jeg har længe gerne ville finde en internet-løsning for at kunne opbevare mine madopskrifter elektronisk. Har luret på mange forskellige ting..... Google Websteder, word, diverse engelske opskriftsprogrammer, som man kunne downloade m.v.

Det virker nemt nok at finde en løsning, når det er ens egne madopskrifter, som man vil gemme - dem kunne man jo bare ligge på en hjemmeside :0)) Men jeg er altså ikke nogen god kok, så jeg bruger andres opskrifter...... og ind i mellem finder man jo en madopskrift, som man gerne vil gemme til senere brug.

Jeg har ikke rigtig fundet det bedste.... har også prøvet www.arla.dk, hvor man kan gemme sine opskrifter - også de opskrifter, som ikke er ens egne...... på Arla har man nemlig sine egne sider, hvor man kan gemme opskrifterne på. Jeg var dog ikke helt tilfreds med måden, som man kunne mærke opskrifterne på...... dem har Arla nemlig selv lavet på forhånden, og jeg syntes ikke rigtig at de passede.

I går tog jeg atter en tur på nettet for at se om jeg kunne finde en løsning, og her faldt jeg over Evernote, som jeg downloadede. Man skal downloade programmet, oprette en konto, og så kan man begynde at gemme alle sine noter eller lignende, og det bedste er at der findes en app til både Apple og Android..... og at de to systemer faktisk også kan tale sammen!

Jeg gik i gang..... skulle lige finde ud af systemet, og endte med at få en fornemmelse af, at dette måske kunne være min løsning, for Evernote giver også en mulighed for at sætte mærker på ens noter (eller opskrifter i mit tilfælde :0))), og man har derfor mulighed for at gruppere sine noter flere steder. Jeg har nu installerede app'en på mine telefoner, min mac og min windows-pc, og efter et øjebliks synkronisering, ligger de madopskrifter, som jeg prøvede at oprette i går, alle steder.

Evernote har en månedlig kvote på 60 MB, som man må oploade, men den tror jeg ikke at jeg kommer til at overskride. Derfor dog mulighed for at købe sig til at kunne oploade mere data - ca. 1 GB for 239,- om året.... det kan man selvfølgelig godt få brug for, hvis man også vil gemme filmklip og billeder.

Se mere om Evernote her

lørdag den 12. maj 2012

I Botanisk Have

I onsdags gik tur til Botanisk Have sammen med 3 af mine kollegaer. Vi havde for længe siden (faktisk allerede i marts måned) aftalt at tage en tur derinde - et par af os havde ikke været der i mange år og med en stor interesse for blomster, planter samt fotografiering, så var vi alle enige om at det var da en tur værd.

Vi havde aftalt at vi ville tage fra arbejdet omkring frokost, og så finde et sted omkring Nørreport for at få lidt mad inden turen gennem haven.

Vi endte med at gå "Torvehallerne" for at kigge efter det bedste sted med sandwich eller lignende og endte ved Il Fornaio Bottega, hvor vi fik os en dejlig sandwich, som blev nydt ved de fine borde, som var opstillet udenfor.

Efter maven var blevet mæt, var det tid til at finde Botanisk Have og alle de smukke blomster og planter!












Se flere billeder fra Botanisk Have her.

tirsdag den 8. maj 2012

Premiere

Så blev der endelig tid til at lave min første boganmeldelse på "Bogormenes Blog" - uha, spændende at trykke på "Udgiv" og så se hvad der sker.......

Jeg er egentlig mest til kriminalromaner, men den første boganmeldelse kom til at handle om en biografi fra bogreol: Niels-Jørgen Kaisers bog "Smilet er den korteste afstand....." - en bog om Victor Borge, som jeg genlæser med års mellemrum.

Jeg har altid været en stor fan af Victor Borge, og syntes at han var sjov og lidt i stil med den der hyggelige, sjove, forvirrede farfar eller morfar, som kunne ha' "liv i kludene" i et hvert selskab.

Jeg er ikke den store elsker af klassisk musik, men Victor Borge tog sit "alvorlige ansigt" på, og viste hans evner inden for klassisk musik, kunne selv jeg være med.

En melodi har min særlige forkærlighed...... "Aftenklokker". Håber hver gang at der kommer en udsendelse om Victor Borge, at de viser et klip, hvor han spiller "Aftenklokker", uden forstyrrelser eller sjove indfald :0)

Læs mere om "Smilet er den korteste afstand....." i dette indlæg på "Bogormenes Blog".

søndag den 6. maj 2012

Så er det atter blev tid til at kigge billeder igennem..... for at finde de bedste billeder frem til min årskavalkade for april måned.


Udgavet af billeder bærer selvfølgelig præg af min tur til Zoo - det er sjovt at tage billeder af dyr, for de bevæger sig jo, og stille sig ikke nødvendigvis perfekt for fotografen. Men det er jo det der er udfordringen :0))

Synes stadig at dette er det bedste billede, selv om jeg også er stolt af billederne af kirsebærblomsterne :0))


Fortsat god søndag

onsdag den 2. maj 2012

En wingspan, som er blevet færdig :0)

Det er nu ikke fordi det har taget specielt lang tid at strikke dette sjal, som hedder wingspan, men det har taget lang tid at få lave et indlæg om det.

Men nu kommer det altså..... Wingspan strikket i Noro, som  jeg har brugt ca. 1 - 1½ nøgle til.

Opskriften til Wingspan fandt jeg på Tante Grøns blog, men den kan også findes på andre hjemmesider eller blogs.

Jeg vil sikkert strikke flere wingspans - de er sjove at strikke og med de multifarvede garner, som selv skifter farve undervejs, bliver det ikke kedeligt at strikke en wingspan :0))

tirsdag den 1. maj 2012

Lidt havearbejde på 1. maj.

I dag startede jeg dagen med at gå i haven, for jeg skulle lige plante de 3 planter, som jeg fik købt i lørdags. Så altså frem med spaden og i gang med at plante Gudeblomst, Violfrøstjerne og Sommerfuglebusken "Black Knight".

Bagefter gik turen så rundt i resten af haven for at tage billeder af de blomster, som er på deres højeste lige nu:

Den skønne fuchsia

Påskeliljen, som snart er færdig for i år.

En lille blå stedmoder, som byder velkommen ved døren.

Og igen..... de skønne vibeæg :0))
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...