mandag den 30. april 2012

Der er gang i tingene......

Jeg har jo længe kigget efter tegn på at planterne i haven var ved at vågne. Selvfølgelig har der været gang i påskeliljer, erantis og andre planter, men nu begynder der at komme andre planter til:

De skønne vibeæg.


Små, fine Akebie-blomster er på vej.

Derudover er der også  gang i roserne - glæder mig til at se dem blomstre, og jeg tror faktisk at det bliver et fantastisk haveår i år (håber at jeg har ret i min spådom :0))

søndag den 29. april 2012

Lidt om lørdagens oplevelser

Jeg er i oprydningshumør for tiden (ved ikke om det varer længe, men det skal da udnyttes :0))), og roder med store planer om ændringer på mit lille kontor - ændringer, som ikke bare bliver klar i løbet af 1 time, da de kræver at jeg flytter rundt på møbler, printer, computer og hvad der ellers har "sneget" sig ind på kontoret.

Nå, men lørdag formiddag skulle jo lige bruges på lidt indkøb, og så var der jo en undskyldning for liiiige at kigge forbi gartneren..... skulle jo lige have lidt krusepersille til krydderurt-bedene. Derudover har jeg kigget meget på den sommerfuglebusk, som jeg satte sidste efterår - der er alsolut INGEN blade på den på nuværende tidspunkt, og jeg tror faktisk at den er død. Så jeg kunne jo også lige kigge lidt på sommerfuglebuske over ved gartneren :0))

Først gik jeg ned for at se om gartneren nu havde fået violfrøstjerner hjem.... og sørme så, der var flere slags at vælge i mellem, og efter lidt granskning af sorter og ikke mindst priser, faldt valget på violfrøstjernen "Elin" - op i kurven med den..... videre rundt i gartneriet.

Jeg kiggede også på sommerfuglebuskene, og valgte at tage en med hjem - samme udgave som den, jeg allerede har plantet, for der er vist noget med at sommerfuglebuske, som står tæt på hinanden, ender med at få samme farve.

På vej over til krydderurter, blev jeg så forelsket...... i en gudeblomst, som også hedder "Dodecathcon - Media":

Gudeblomst

Den kom altså også med i kurven - kunne ikke lade være :0)) Over ved krydderurterne kom der så krusepersille, merian og kanelbasilikum i kurven, og efter alle disse planteindkøb, var det tid til at sørge for at få de "rigtige" indkøb i hus også.

Den samlede "høst" fra gartneren vel hjemme på matriklen

Tanken om oprydning blev dog ikke "væk" i mit hoved..... også selv om jeg gik i gang med at plante krydderurter m.v., så senere på dagen fik jeg ryddet ud i min store samling af håndarbejdsblad, og endte med at sidde tilbage med en lille bunk opskrifter, som jeg gerne ville gemme - dejligt at kunne smide noget ud :0))

torsdag den 26. april 2012

Før regnen kom......

Jeg nåede lige at foretage en lille havevandring i haverne, for at se om ikke der var sket lidt siden jeg sidst var derude, før dagens lovede regnvejr kom.

Der hvor der var sket lidt, var med "Vår-fladbælg" (Lathyrus vernus), som jeg - sidste år - havde læste om på Claus Dalbys blog og købt. Ergo måtte den så lige foreviges, selv om solens lys på den lille, fine blomst manglede :0))

"Vår-fladbælg" (Lathyrus vernus)

mandag den 23. april 2012

De smukke kirsebærblomster

Sidste år havde jeg kameraet med på gåturen med hunden, og undervejs kom jeg forbi et blomstrende kirsebærtræ - ikke et søjlekirsebær, for på dette træ er trækronen mere i stil med et stor paraply. Jeg stillede mig lige under træet, og fik et par smukke billeder af de flotte, lyserøde blomster.

Den succes skulle gentages i år, så i løbet af sidste uge, var jeg forbi træet igen..... og det var igang med at blomstre, og resultatet var disse billeder.

Jeg vil se om jeg kan nå forbi træet endnu en gang i løbet af denne uge, men desværre er træet jo hurtigt til at afblomstre, så det er ikke sikkert at jeg når at få flere billeder af blomsterne i år..... så må jeg bare vente til næste år :0))



søndag den 22. april 2012

Stenalderbrødet, der blev væk.....

På en af de blogs, som jeg følger, var en opskrift på stenalderbrød, som jeg tænkte at jeg måtte prøve. Opskriften på stenalderbrød kan ses på denne blog "Madames huskeblog", som altid er god for gode indlæg og dejlige billeder :0))

I af dagene i min forlængede påskeferie gik jeg så i køkkenet for at lave stenalderbrødet, og det var rimelig nemt. Stenalderbrødet blev rørt sammen, kom i ovnen og kom ud igen.... og stillet til afkøling.

Efter en times tid snuppede jeg mig 4 skiver af det nybagte stenalderbrød, som desværre ikke var blevet så højt, da jeg ikke lige kunne finde en lille brødform i mine gemmer. Selvom brødet ikke var blevet så højt, så fyldte de 4 skiver godt - det er gods i det brød!

Jeg fortsatte dagens dont uden egentlig at tænke mere over stenalderbrødet - det stod jo stadig til afkøling...... og jeg havde faktisk glemt det, men det skyldtes nok at min mor i mellemtiden havde pakket stenalderbrødet væk.

Næste dag - på turen med hunden - undrede jeg mig dog over, hvor han havde fået alle de kerner fra (yderligere beskrivelse af, hvordan jeg opdagede kernerne udlades her :0)))) Mens vi gik, kværnede min hjerne afsted: Har han spist af fuglenes foder?, Har min mor givet ham noget mad med kerner i?, og pludselig gik lyset op for mig: Hvor var det stenalderbrød blevet af????

Vel hjemme igen efter gåturen, gik jeg i køkkenet for at finde det stenalderbrød, men det kunne jeg ikke finde. Jeg måtte da også lige høre min mor, om hun havde pakket det væk, men her var svaret "Nej, jeg troede at du havde taget og spist det hele uden at jeg havde nået at smage det".

Så hang tingene pludselig sammen..... hunden, der dagen før ikke skulle have sin mad (han er normalt den første, som kommer i tanke om sin mad, og bruger gerne en time eller mere på at minde os om, at det snart er hans spisetid), hunden, der dårligt kunne holde øjnene åbne og sov meget fornøjelig på sofaen, hunden, der ikke skulle have gulerødder efter aftensmaden...... Han var simpelthen for mæt efter at have spist et helt stenalderbrød!

Billederne af stenalderbrødets tilblivelse er nu det eneste, som nu er tilbage af stenalderbrødet. Det er dog ikke sidste gang jeg skal bage et stenalderbrød, men det er nu sidste gang, at hunden skal sætte tænderne i det!

torsdag den 19. april 2012

Øh.... hjælp.... nogle gode ideer??

Jeg har fået en "fiks" idé..... jeg skal ha' lavet nogle hjemmedesignede, sjove etiketter til potter, glas og frøposer. Etiketterne skulle gerne kunne komme i printeren, så jeg selv kan printe titler eller navne på etiketten før brug.

Hvad gør I og har I nogle gode idéer til hjemmesider med mulighed for at købe sjove etiketter eller lignende, som kan bruges til en printer??

søndag den 15. april 2012

Potmaker og chilisåning

Jeg har bestilt en potmaker (og et par plastbakker til mine potter) fra www.kp-kram.dk, og den skulle også afprøves. Heldigvis skulle jeg ha' sået mine 13 forskellige chilifrø, så det var jo en god anledning til at foretage afprøvningen.

Potmakeren har 3 forskellige størrelser, men jeg brugte den største model, og gik i gang med at forme små potter til frøene. Bagefter var tid så tid til at fylde potterne med jord, og så et enkelt chilifrø i hver potte.

Jeg valgte at sætte et stykke tape med chiliens navn på siden af den lille avispotte - nu må vi så se om teksten holder, når potterne har fået vand. De chilier, som jeg fik sået var de indkøbte chilifrø: "Purple tiger", "Chocolate cherry", "Brown egg", "Black cuban", "Esplendor", "Flourescent purple chili", "Fish", "Black Namaqua land", "Beaver Dam", "Filius Blue", "Tobago Seasoning", "Aurora" og "Marbles".

Nu håber jeg så bare at det ikke er for sent at så chilier...... spændende :0))

lørdag den 14. april 2012

Til kamp mod efeuen - del II

I torsdags gik jeg så igen til angreb på efeuen i vores hegn, og fik faktisk ryddet hele det stykke, som skulle ryddes. Vores hegn er længere end det som ses på billedet, men i den anden ende af hegnet, har vi haft bedre mulighed for at kontrollere efeuen, så der behøvede jeg ikke at gøre så meget.

Det bedste ved dagen, var at en af de mænd, som går og passer områderne mellem blokke, og henter grøn affald, og han stoppede, og sagde at, hvis jeg bare lagde det hele i en stor bunke, ville han komme forbi senere for at hente al det efeu, som vi havde fået klippet af - dejligt, for så var jeg fri for også at skulle "slås" med at få grenene i klare affaldssække, som jo kan være noget af et arbejde. Derfor fik det sidste stykke af efeuen også lige en omgang, når nu al grønne blev hentet :0))

Min klipning af efeuen ser måske lidt voldsom ud, men vi håber også på at den ikke kommer igen..... i hvertfald ikke i samme omfang...... og lidt efeu kan man da altid bruge - klipper gerne et par grene af til juledekorationen :0))

I hegnet står, som tidligere skrevet, så en klematis, og den håber vi nu får bedre mulighed for at brede sig, og dække hegenet, men der går vist lidt tid, før det er helt dækket!

fredag den 13. april 2012

Onsdagens oplevelser - del II

Onsdagens eftermiddag blev brugt hos kusinen og hendes mand, for vi havde købt billetter til "Mogens & Mahmoud" på Folketeatret, hvor Flemming Jensen og Omar Marzouk havde de 2 hovedroller.

Jeg har altid været en store fan af Flemming Jensen - elsker hans bøger (særligt "Vejledning i sælfangst" kan anbefales, hvis man har brugt for et godt grin) og hans måde at lege med ordet og sproget på. Omar Marzouk er jo egentlig nok mest kendt fra standup-verden, og det gør han jo ret godt (hvis I spørger mig :0)). Så kort og godt.... der var lagt op til en aften i morskabens tegn.

Handlingen var enkel..... Mogens må efter 28 års samliv se i øjnene at konen vil skilles, og efter at have sovet på kontoret en del tid, tilbyder hans muslimske medarbejder (som er fra Amager og elsker Nat King Cole & Fransk Sinatras musik!!), Mahmoud, at han kan overnatte på hans sofa. Forviklingerne opstår ret hurtigt.... hvad siger danskerne bare for at være sjove og hvordan forklarer Mahmoud sin mor, at der er flyttet en mand ind i hans lejlighed??

Det hele bliver jo kun mere farverigt, da Mahmoud forelsker sig i den pige, som bor på etagen over ham..... hun viser sig at være palæstinenser. Tilsæt så en madglad iman og pigens forældre fra Hirtshals til handlingen, og så kører det der ud af.....

Forestillingen er værd at anbefale - det er ikke Shakespeare, men bare en sjov forestilling med en masse gode muligheder for at grine.

Læs Politikens anmeldelse her.

torsdag den 12. april 2012

Onsdagens oplevelser - del I

Jeg har jo fri frem til 17. april, så det giver jo lidt overskud til at gøre noget af det, som man ikke får gjort i hverdagene. Der er ikke lige tale om rengøring her, men om en tur til Zoo i København! Jeg har jo købt mig et årskort til Zoo, da jeg gerne ville besøge haven for at tage nogle gode billeder, og dyrene giver jo nogle gode motiver :0))

Onsdagen skulle bruges i Københaven for min kusine og jeg havde købt billetter til "Mogens & Mahmoud" til os og hendes mand, og så tænkte jeg at jeg da kunne bruge et par timer inden vi skulle mødes på at tage den første tur i Zoo.

Bilen blev kørt til Amager, parkeret hos kusinen og så gik turen ellers til Zoo med Metroen, og efter en gåtur på 15 minutter fra metrostationen på Fasanvej, stod jeg ved indgangen til Zoo (for første gang, siden jeg gik i skole..... way back!). Første del af opgaven gik ud på at møde på kontoret for årskort, for man skal sørme også ha' taget sit billede, før man må komme ind til dyrene..... nej, billedet kommer på årskortet, så kontrollørerne kan se ens billede, når man anvender kortet - meget moderne sted.... det der Zoo!

Vejret var ikke det bedste til at tage billeder i, men det så jeg stort på...... Der var ikke så mange mennesker i Zoo på sådan en almindelig onsdag kl. 1330...... og dyrene var enten i gang med at spise eller ventede på mad, hvilket gjorde at de var bestemte steder i deres indhegninger..... og aktive..... særligt sælerne, som gav "det hele store show" i synkrom-svømning og spring i deres venten på "fodermesteren".

"Så du at jeg svømmede stærkt under vandet?"

Mor, og hendes 3 bjørneunge spiser, mens bjørnefar ser ud til at have en vinterdepression.

"Du bliver her, lille ven!"


En meget fokuseret sæl...... "Jeg kan altså se min frokost stå derhenne!!!"

"Jeg sover, mens du passer på!"

"Luk mig ind.... I har mad derinde, jeg ved det!!"

Nogen pudser sig, mens andre sover.

De flotte, langbenede flamingoer.

Det var så et par af billederne, som jeg fik taget på gårsdagens tur til Zoo. Det er ikke sidste gang at turen går til Zoo, men jeg vil dog håbe på et bedre vejr, så der er et bedre lys på dyrene :0))

onsdag den 11. april 2012

Man er vel handywoman....

I går kørte jeg en tur i Kvickly, da jeg i deres tilbudsavis havde set at de havde et plantebord til kr. 249,00, og det kom så med hjem (sammen med de øvrige indkøb).

Jeg smuttede også lige ind i "Hjem & Fix" for jeg skulle jo også købe et nyt ørnenæb til min fortsatte kamp mod efeuen. Her var naturligvis også et plantebord - faktisk var det større (og kostede den nemme sum af 399,00), men det var jo et plantebord, så der var lavet et hul til spanden med jord..... og min tanke med plantebordet var lidt anderledes.

Det skal fungerer som bord til mine laterner på altan (dem har jeg stående foran mit store stuevindue, så lysene kan nydes indefra), og til næste forår skal plantebordet så indenfor for at være opbevaringsplads til mine spirer. Jeg har ikke haft meget held med mine spirer i år, og placeringen på karmen (som næsten er i gulvhøjde) ved mit store stuevindue er måske årsagen?

Nå, men da jeg kom hjem, skulle bordet jo også samles...... godt, man ikke er bange for at bruge vaterpas og elektriske skruemaskine :0))

På min vej rundt i blogger-verdenen var jeg også faldt over Susanne fra H(e)avens indlæg hvor hun også viste en masse frø, som hun havde bestilt. Måtte lige høre hende om hvor hun havde bestilt sine frø, og det var ved Bjarnes frø og planter. Da jeg smuttede forbi hjemmesiden, kunne jeg se, at den havde jeg da set før, men da jeg var på jagt efter nogle mitsuba-frø, skulle jeg lige kigge i Bjarnes frøsamling.

Efter ganske få klik på hjemmesiden går det op for mig at Bjarne da er lidt af en chili-fan, og har en masse chili-frø i sin shop...... og så faldt jeg i..... igen. Bestilt "et par" chili-frø (13 forskellige slags for at være mere præcis.... og en enkelt en med passionsblomst), og alle disse frø kom med posten i går.

Nu venter jeg så bare på endnu en pakke, som indeholder en "potmaker" og et par plastbakker til mine små drivhuse..... så prøver jeg igen at så et par chilier - bare det ikke er for sent???

I skal da ikke snydes for navnene på de bestilte chilier, så "here we go": "Purple tiger", "Chocolate cherry", "Brown egg", "Black cuban", "Esplendor", "Flourescent purple chili", "Fish", "Black Namaqua land", "Beaver Dam", "Filius Blue", "Tobago Seasoning", "Aurora" og "Marbles"..... Der er et par gengangere imellem, som jeg har prøvet at så ("Purple tiger" og "Tobago Seasoning"), har dog kun fået en enkelt, spinkel "Tobago Seasoning" ud af de tidligere frø, så jeg prøver altså igen.... med frø fra en anden forhandler.

mandag den 9. april 2012

Til kamp mod efeuen - del 1

Vi bor jo i et lejet rækkehus, og det gør jo at der er nogle ting, som man ikke selv bestemmer over - f.eks. beplantningen som er blevet sat op af ydersiden af hegnet.

For en del år tilbage fik vi udvidet vores forhaver - dejligt..... fik nye hegn og beplantning. Beplantningen skifter fra blok til blok - efeuen er gengangeren, mens der veksledes mellem kaprifolier og klematis - vi fik en klematis, som faktisk er ret køn og den er vi glad for.

Det er dog lidt anderledes med efeuen, for den har en evne til at vokse vildt og er klar til at dække alting og andre planter i en fart. Vi har holdt efeuen nede på indersiden af hegnet, men nu syntes jeg altså at ydersiden også skulle have en tur - i håbet om at den ikke gror så kraftig på indersiden i år.

Så dag i dag blev altså valgt til at starte del 1 af kampen mod efeuen...... så den flotte klematis kan få lidt mere plads at gro på. Skal altså lige undskylde for det dårlige billede..... det blev vist lidt rystet i iveren over at komme i gang.

Jeg havde besluttet mig for at jeg kun ville arbejde en time - dels på grund af vejret, som jo ikke er det bedste til den opgave, men også fordi man jo bliver træt i hænderne af at arbejde med en rosensaks og et ørnenæb.

Nå, men 20 minutter inden i opgaven gik ørnenæbbet i stykker, og så var der kun rosensaksen tilbage. Efter en time havde jeg ryddet ca. 2 meter af det ca. 9 - 10 meter lange hegn, fyldt 5 sække med blade og grene, havde hentet en sav for en af grenene var ca. 8 cm i diameter, og der var selv ørnenæbbet også kommet til kort.

Som I selv kan gætte kommer der sikkert opfølgende indlæg på det videre arbejde..... jeg mangler jo et "par" meter af hegnet endnu, så mere om samme emne senere.

Nu skal resten af dagen så bruges til at hvile ud i, plejer mine 2 vabler (det er farligt at arbejde :0))) og nyde det "kedelige" vejr indefra...... og til en gårtur med hunden mellem bygerne.

God dag til alle!

Årskavalkade - marts 2012

Ja, så er vi nået ind i april og det er blevet tid til at gennemse billederne fra marts måned. Jeg har valgt dem ud, som jeg synes er de bedste, og de er her:


Personlig er jeg mest stolt af billedet af svanen, solsorten og den flotte Café Latte fra Helsingør, og synes at det er svært at vælge mellem dem...... men der skal jo være en vinder, så den er her:


Valget falder på svanen - dels er det ikke nemt at tage billeder af fugle (en Café Latte er i hvertfald nemmere :0))), og dels er jeg stolt af det flotte genspejl af svanen, som er kommet med på billedet.

Nu fortsætter jagten på de gode billeder så her i april måned, og mon ikke der kommer endnu flere gode billeder til der?

søndag den 8. april 2012

Man kan da altid bruge en tur til gartneren......

I går gik turen ud i verden igen..... for at købe ind til resten af påsken. Jeg må indrømme at jeg ikke er den store fan af at købe ind, så jeg prøvede at få mine indkøb overstået lidt hurtigt, og præmien var en tur til gartneren.

Jeg har forsøgt at så violfrøstjerne, men det er ikke rigtigt kommet noget ud af, så derfor er jeg på jagt efter violfrøstjernen i en plante-udgave, og dermed har jeg en god undskyldning for at besøge gartneren ofte.

Gartneren havde dog endnu ikke fået violfrøstjerne (som er en staude), så den må vente (og giver anledning til flere gartner-besøg)

Besøget var dog ikke nytteløst..... jeg faldt over en lille fin kobjælde (Pulsatilla vulgaris) og en ramsløg, som også kom med hjem.

Jeg har en tanke om at ramsløgen skulle sættes i en potte - de breder sig jo - men her kom gartneren med et lille tips: Fjern blomsterne, så spreder planten sig ikke! Godt så, har en skyggeplads i et af mine bede, så der bliver ramsløgen så sat..... når frosten er ovre.

Som I måske kan se, leger jeg stadig lidt med billederne på bloggen - synes ikke at de "gamle" billeder med rammer, ser så pæne ud længere. På min windows-computer ser det OK ud, men det ser helt galt ud på min mac-computer, så derfor arbejdes der stadig med sagen :0))

fredag den 6. april 2012

Så skete det..... farverne kom på bloggen

Jeg har jo længe gået rundt om "den varme grød"..... Syntes at min blog var lidt for hvidt og manglede farve. Min anden problem er jo at jeg også synes at det er sjovt at lege med designet af bloggen (så flere ændringer kan komme til :0)), så det kløede i fingrene for at gøre et eller andet.... og i dag tog jeg så mod til mig.

Det er jo lidt med nerverne uden på tøjet, at man kaster sig ud i opgaven, og man skal jo også lige ha' et par designmæssige ting klar...... bare at finde på et nyt topbillede har taget en del tid - og dertil kommer valget af farver. Der kom jeg dog hurtigt på sporet for jeg elsker den grønne farve, og vælger næsten altid den - uanset om vi taler om garn, tøj eller andre ting.

Nå, men først tog jeg hunden ud på en tidlig morgengåtur, og så satte jeg mig til tasterne og her - godt 1 1/2 time senere er resultatet på nettet.

Der skal stadig "finpudses" lidt og lægges mere tekst og sider på, men det er den lettere del af opgaven (synes jeg :0))

onsdag den 4. april 2012

Skal, skal ikke......

Ja, man er vel kvinde, og dermed er ens sind jo lidt omskifteligt :0)) Jeg har længe leget med tanken om at ændre designet på denne blog...... skulle den ikke have lidt farve?, ville det ikke være pænt med grønne farver?, man kunne da også kigge lidt på lavendel-farverne, mon de skulle bruges?

Så er der alle de brugte gadgets..... skulle der ikke flyttes lidt rundt på dem?, hvorfor driller nogle af dem, når man har lagt andre gadgets på?

Det ville også være rart med mere plads til indlæggene..... måske skal man kun køre med en kolonne til alle ens gadgets. Altså kort sagt: det er godt at det er påskeferie, så jeg kan lege med alle mine idéer og tanker, og sorry, hvis bloggen lige pludselig ser HELT anderledes ud, når du næste gang kommer forbi :0))

søndag den 1. april 2012

På tur med kusinen

I denne weekend har jeg haft besøg af min kusine, og det var, som sædvanligt, rigtig hyggeligt. Konceptet i forbindelse med hendes besøg er gerne det samme: hun bliver weekenden over, vi hygger og laver dejlig mad (og gerne noget, som vi ikke har prøvet før), vi går ture med hunden og tager måske på udflugt i nærområdet.... hvis vi gider :0))


I forbindelse med denne weekends ophold havde vi egentlig ikke planlagt noget specielt (ud over maden), men fredag eftermiddag - på vej hjem fra indkøbene - blevet vi pludselig enige om at det da var lang tid siden at vi havde besøgt Helsingør.

Så lørdag morgen stod vi tidligt op, fik morgenmad, gik med hunden og så tog vi toget til Helsingør (en tur på ca. 10- 15 minutter, og så lander man lige i midten af Helsingør...... dejligt ikke at skulle køre rundt i Helsingør for at finde en parkeringsplads :0)))


Så første omgang var det jo meningen at vi ville shoppe, men da vi kom lidt i 1000 - altså lidt før forretningerne åbnede, besluttede vi os for at gå lidt på opdagelse - jeg havde jo taget kameraet med :0))


Og pludselig havde turen ændret sig fra en shopping-tur til en gåtur med kameraet rundt i Helsingør by. Vi kiggede i baggårde, på bygninger, på kirker (Sct. Mariæ og Sct. Olai) og et enkelt kloster - alt sammen noget, som vi ikke havde opdaget på vores tidligere ture til Helsingør.

Gåturen startede dog med "Byens Flotteste" café latte - købt og serveret ved Helsingør Musikteater, og den var et flot syn!


Hyggeligt at se Helsingør by fra en anden side sammen med kusinen ...... selv om der også blev shoppet lidt til sidst :0))

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...