søndag den 26. februar 2012

Så er der flere "skud" i kassen!

I går gik turen til Amager for at besøge kusinen - er jo egentlig fra Amager, så en stor del af familie og venner bor der, og derfor er det altså stedet, hvor jeg "bor" - rent familie- og vennemæssigt. Jeg indrømmer dog gerne, at jeg - da jeg bor i Nordsjælland og arbejder på Amager - har brug for særlig overtalelse for at jeg også tager denne ca. 40 km lange tur i weekenden.... prøver altid at arrangere Amager-besøgene på hverdagene, hvor jeg alligevel er på Amager!!

Kusinen og jeg har altid "lidt som vi skal", når vi ses, men denne gang havde vi aftalt at turen "bare" (læs som: normalt er vi på shopping på Amagerbrogade eller lignende :0)) skulle gå tur på Amager Strand - kusinen bor i gå-afstand, så ca. 10 - 15 min gang på villavejene bragte os derud. Frokosten skulle indtages i Sundby Sejl, hvor kusinen og manden ofte kommer..... et dejligt sted med et godt kig til havet :0)

Dagens vejr var måske ikke det bedste - det blæste "en halv pelikan"og solen var ikke på det perfekte højdepunkt, men dagen blev nu alligevel nydt - til UG! Men jeg havde også øjnet en chance for at medbringe kameraet, og måske få et par gode billeder til min februar-kavalkade - og ganske rigtigt..... kameraet kom i brug og her er et par af billederne fra gårsdagens tur.

Ikke alle billeder er perfekte, når man kommer hjem til computeren, men jeg er dog lidt stolt af billedet af broen og den flyvende stormmåge..... så er der fundet et par kanditater til "bedste billede i februar 2012" :0))

fredag den 17. februar 2012

En af de dage, som man godt kunne undvære - måske!

Ja, jeg har jo ikke været på toppen selv på det sidste, det var hunden heller ikke i går, så jeg fik rykket min tid til hunden hos dyrlægen til i dag - hans ene øre kløede helt vildt og han haltede på det ene forben, så jeg syntes ikke at vi kunne gå en weekend i møde med disse problemer.

"Den lille hund" er jo ikke en stille en af slags... hans kælenavn her i huset er "Dampi", og han er en krydsning mellem en hund, en kat, en bjergged og en kanin - hvis I spørger mig :0)) Det betyder at dyrlæge-besøg ofte ender i beroligende sprøjter m.v. for bare at få undersøgt "det lille dyr".

Så dagens dyrlæge-besøg endte som det plejer..... med en beroligende sprøjte.... og en ordentlig ørenrensning, røngten af lille ben, test af hævelse i lille ben (ingen kræft der - dyrlægen tester jo det hele :0))... ), sprøjte for at tage betændelse i lille ben i forbindelse med forstuvning af sene i lille ben og ørendråber til øret, som huser en svamp - vi husker ikke navnet, så nu siger vi bare at han har champignoner i det ene øre :0)))

Nu ligger den lille hund så i fodenden af sengen, og sover tungt..... træt af beroligende sprøjte, bedøvelse, smertestillende medicin, sprøjte med antibiotika, ørendråber og oplevelserne væk fra hjemmet...... i dyrlægens nye klinik (som hunden for øvrigt brugte RET lang tid på at udforske (masser af dejligt hunde- og kattemad, legetøj og godter i hundehøjde) inden han kom i "dyrlægens klør" :0))

Har selv brugt en masse energi selv, og er derfor ret træt nu.... er altid nervøs og urolig, når hunden skal til dyrlægen...... og så selv om han bare skal vaccineres..... Og hunden... ja, han vandrer glad og fro ind til dyrlægen HVER gang....... han føler sig allerede HELT hjemme i dyrlægens nye klinik, og var - efter mor var kommet til - klar til at gå tilbage til de "spændende" lokaler bag ved disken....... sammen med dyrlægen!

torsdag den 16. februar 2012

Den første "Nessie"

Jeg faldt over "Nessie" på Julia Zahle's blog "Aalerusen, og var straks klar over at sådan en måtte jeg da også strikke!

Jeg skulle lige afprøve opskriften, og startede ud med garn fra "Kauni" (garnfarn EQ), og skulle selvfølgelig også ændre lidt på opskriften.... brugte nemlig "kun" pinde nr. 3 1/2, og ikke pinde nr. 4, som nævnt i opskriften.

Jeg strikkede og strikkede i ca. 2 dage..... og sådan kom min "Nessie" (nr 1.) til verden. Jeg brugte faktisk kun ca. halvdelen af "Kauni"-nøglen, så der er mulighed for at lave flere af samme slags.

Næste "Nessie"-projekt er dog allerede i gang..... i garnet "Novo", og dette skal være en lille "tillægsgave" til min kusine, som lige har haft fødselsdag..... billede følger :0)))

onsdag den 15. februar 2012

Jeg kan da også blive ved......

Jeg synes jo at det der web-design er sjovt, og er igen i gang med at lege med tanken om at brug wordpress, som blogprogram. Jeg vil dog gerne beholde denne blogspot-blog også, samtidig med at jeg kører en wordpress-blog på mit domæne.

Så noget af tiden går med at kigge efter flotte - og gratis - wordpress-temaer, og dem er der mange af.... hold da op! Jeg tror dog at jeg efterhånden har sporet mig ind på et tema, som jeg synes passer til min wordpress-blog, så nu skal der bare laves de sidste ting..... og kopiere indlæg til bloggen.

Jeg leger også med tanken om en særlig foto-blog, men den vil jeg gerne køre i blogspot, så der går tiden med at finde sjove baggrunde, som gør at foto-bloggen vil se lidt anderledes ud end denne blog, hvor jeg prøver at køre et stilrent design (det lykkes ikke altid :0)))

søndag den 12. februar 2012

Pulsvarmere til fotografen

Jeg kan jo godt lide at fotografere, men i denne kulde er man jo også nødt til at have handsker på, når man er ude. Handskerne skal man så have af, når man skal finde kamereaet frem for at tage billeder..... meget besværlig med de der handsker :0))

Så var det jeg så nogle strikkede pulsvarmere eller håndledsvarmere, og så gik jagten på en opskrift ind! Jeg søgte på nettet, men var ikke helt tilfreds med de opskrifter, som jeg faldt over. Jeg har aldrig været godt til at "freestyle" eller "strikke ud af hovedet", som mange andre kan, så den opskrift var lidt vigtig for mig :0))

Sidst faldt jeg over en blog (kan desværre ikke finde den igen), hvor bloggeren havde strikket et par pulsvarmere fra bogen "Romantisk Country Strik" af Ditte Larsen & Inga Walløe Pantzar. Så gik turen til biblioteket for at finde bogen.... og opskriften.

Resulatet er nu at jeg nu har strikket et par pulsvarmere..... som nu bare skal sys sammen..... og garnet?? Ja, det er bare fra Netto, som i denne uge havde en del garn til salg - blandt andet "Rustik" :0))

onsdag den 8. februar 2012

Jeg leder efter..... min Rhapsody in blue

Jeg ved det jo godt.... roserne kan det der med at forsvinde, hvis de ikke har fået en god plads i bedet i haven.

Det er vist det som er sket med "Rhapsody in Blue" for jeg har flere gange været ude i haven for at se om jeg kunne finde bare en enkelt lille rosenstamme der, hvor "Rhapsody in blue" stod..... men jeg kan ingenting finde. Jeg må vente til det bliver foråret, men jeg tror altså at "Rhapsody in blue" er væk.
Lidt trist for den har en smuk lilla farve, som jeg ikke har set tidligere blandt de mange roser, som jeg har kigget på.

søndag den 5. februar 2012

Den der årskavalkade.....

Jeg har jo besluttet mig for at jeg vil samle billeder sammen til en årskavalkade 2012. Jeg syntes dog at jeg ikke havde fået taget så mange billeder i januar måned, og at der derfor ikke var så mange gode billeder at vælge i mellem, når der skulle findes et vinder-billede.

Så var det så at jeg kom til at tænke på de billeder, som jeg havde taget med mobilen, og straks blev de billeder også kigget i gennem :0)) Og sørme om der ikke pludselig var lidt flere billeder at vælge i mellem..... og til en lille collage for januar 2012.


Jeg synes dog stadig at dette foto er det bedste, og der med bliver det vinderen i januar 2012:
Fortsat god sne-søndag til alle..... jagten på billeder til februar måned ER gået i gang :0))

lørdag den 4. februar 2012

A-mennesket & B-hunden

Jeg indrømmer gerne at jeg er A-menneske..... elsker at komme tidligt op for at få noget ud af dagen. Jeg må dog også indrømme at skulle op hver dag senest kl. 0530 for at komme på arbejde også er lige tidligt nok for et A-menneske!

Så kommer vi til hunden..... ja, altså B-hunden. Han bobler lystigt videre, mens jeg er igang med bad, påklædning og makeup. Han har også fundet sig en rigtig god "jeg-pakker-mig-ind-i-dynen"-teknik, som gør at han ligger varmt og dejligt, men ikke bliver forstyrret af, at jeg tænder lys. Han "falder" først ud af sengen, når han kan høre at jeg er på vej ned af trappen..... så tumler han efter - bare for at sikre sig at jeg er kørt, før han finder den næste seng, som han kan sove videre i.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...