mandag den 3. oktober 2011

Astrid Lindgren

Jeg har jo tidligere skrevet at mange af mine roser i haven stadig blomstrer – til trods for at vi nu er i oktober måned.

Endnu en af disse roser er den skønne "Astrid Lindgren", som står med store buketter af blomster. Roserne har en yndig lyserød farve, som får den til at ligne candyfloss, men desværre dufter roserne ikke meget.

søndag den 2. oktober 2011

Sweet Juliet på en sommerdag i oktober

Dagen i går bød jo på en sand sommerdag, og på en varmerekord i oktober.

I haven har roserne jo haft sit hovedflor, men der er stadig mange af roserne, som står med smukke rosenhoveder.

En af disse roser er rosen "Sweet Juliet", som er en engelsk rose der ikke kun dufter, men også har den skønneste farve. "Sweet Juliet" dufter dejligt at myrra, og rosen er hårdfør, og klarer sig uden vinterdækning.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...